Den Strategiske Måde at Købe Maling På

Når man har arbejdet i en malebutik i 20 år, så har man set lidt af hvert. Jeg har solgt maling til alt fra professionelle malere og håndværkere, til unge studerende der insisterede på selv at male deres studiebolig. Det interessante ved maling er, at det på én gang er et professionelt felt, og samtidig noget, som privatpersoner selv kan gøre. Det giver et bredt spænd i forhold til typer af maling, de nødvendige kompetencer, og den generelle forståelse. Mit job i malebutikken var altså, at identificere hvem jeg havde med at gøre, og hvad deres behov var. Jeg var nemlig ikke interesseret i bare at sælge den dyreste maling til flest mulige mennesker. Det er ikke en sund eller moralsk måde at drive forretning på, og jeg tror hurtigt jeg ville have mistet alle mine kunder. I stedet forsøger jeg at guide hver enkelt kunde, så de får det rigtige produkt, og ved hvordan de skal bruge det.

Nu arbejder jeg ikke længere i en malebutik, men jeg deler stadig ud af gode råd fra tid til anden. I denne artikel håber jeg på, at kunne give dig de rette værktøjer til at købe maling på en strategisk måde. Det værste du kan gøre er nemlig, at møde op i malebutikken, uden nogen plan. Gør du det, så risikerer du nemlig at købe den helt forkerte maling. Hvis du ikke har tænkt dig nøje om, så har du ikke nogen reel baggrund for at vælge malingen. Det betyder, at du sandsynligvis ender med at vælge malingen baseret på prisen alene, eller måske din mavefornemmelse. Ingen af delene har særligt stor sandsynlighed for, at give dig et godt resultat.

For at være strategisk er du altså nødt til at stille dig selv nogle spørgsmål, før du overhovedet bevæger dig hen i butikken. Det første du skal gøre er, at bevæge dig ind i det rum, du ønsker at male. Sæt dig ned, og kig dig rundt i nogle minutter. Overvej nøje, hvad det er for et udtryk du gerne vil skabe i rummet. Er det en afslappet og hyggelig atmosfære? Eller noget mere energisk?

Derefter bør du overveje, om rummet stiller nogen særlige krav til malingen. Maler du i et badeværelse, så skal malingen selvfølgeligt være vandtæt, og gulvmalingen må endelig ikke være for glat. Maler du i køkkenet, så skal malingen gerne være slidstærk og let at rengøre.

Det sidste du bør overveje er, om du personligt har nogen særlige krav til malingen. Hvis du eksempelvis lider af allergi, så ville det nok være smart, at købe noget allergivenlig jotun maling. Går du meget op i miljøet, så kan du også gå efter maling, der er så miljøvenligt som muligt.

Ved at gøre dig alle disse overvejelser før du tager ud for at købe maling, så har du langt bedre chance for, at ende ud med maling du vil blive glad for.

Nyeste
Relaterede